Fluid [´floöid]
…a substance that has no fixed shape and yields easily to external pressure. A substance which is able to flow easily – smoothly elegant or graceful.
Gør din næste fest til en uforglemmelig oplevelse, fang den unikke stemning fra en klassisk cocktailbar og lad dine gæster opleve de friskeste og nyeste drinks fra den internationale cocktail-menu tilberedt og serveret af nogle af landets bedste bartendere.
Know-how og passion er de hemmelige ingredienser, der forvandler en almindelig kedelig mobilbar til et eksklusivt cocktail-arrangement.
Lige præcis disse ingredienser danner grundlaget for vores cocktail-service, og det betyder, at du kan slappe af og nyde aftenen sammen med dine gæster, fordi du ved, at du er i gode hænder.
Ingen snobberi og fordomsfyldte profetier – kun friske råvarer, top-shelf spiritus, hjemmelavede puréer og imødekommende cocktail-bartendere!
Hemingway, Vesper, Collins og alle de andre cocktailklassiske superhelte danner grundlag for inspirationen til vores udsøgte cocktail-menu
Du får de bedste cocktails og de dygtigste bartendere. Ingen pjask og pjank bag baren – kun kvalitet og knivskarpe kreationer. Vi kender vores klassikere og tilbyder gerne inspiration til velsmagende cocktail-alternativer.
Og nej – vi tager ikke munden for fuld. Du er garanteret kvalitet, da vi gennem de sidste 13 år har sørget for mobil cocktail-service til bl.a. store festivaler, royale fødselsdage, konferencer, eksklusive cocktail-arrangementer og elektroniske koncerter.
På denne baggrund giver vi dig:
- individuelle løsninger til private, der gerne vil være fri for det praktiske ansvar omkring baren i forbindelse med både store og små arrangementer.
- spiritus- og cocktailforedrag med smagninger, et historisk overblik samt en omfattende indføring i emnets interessante verden. Til dem der gerne vil ”nørde” lidt ekstra om produkterne.
- on-location barløsninger til virksomheder, der ønsker at give deres medarbejdere en særlig oplevelse ved eksempelvis fredagsbarer og lignende sociale arrangementer.
- totale og all-inclusive barløsninger, hvor FLOÖID udarbejder sammensætningen af en spændende cocktail-menu og derved leverer alt fra bartendere til is, glas, frugt, spiritus og udstyr.
- kurser for både private og erhvervslivet, hvor den kursisterne bliver undervist i arbejdet som professionel bartender – herunder de forskellige cocktail-teknikker, cocktailens historie, viden om produktet og ikke mindst smagning.
Fordi vi godt kan lide stjernekastere og kokosmælk behøver vi jo ikke nødvendigvis at sjaske vores cocktails til med skidtet. Vi lader kokosmælken blive hjemme i køkkenet og gemmer ilden til nytåret.
Du skal ikke længere være tjent med halvgjorte løsninger. Vi mener, at mobil bar-branchen er omgærdet af et kedeligt og lidt for støvet image. Du er gennem
FLOÖID sikret en oplevelse, hvor pris og kvalitet står mål med dine forventninger og ønsker. Du får den fornødne indsigt og know-how gennem vores ekspertise og erfaring.
FLOÖID er forskellen...
Vi har været beskæftiget i branchen i mere end 13 år, og gennem vores imponerende historie og kvalitative standarder garanterer vi 100% opfyldelse af dine behov og forventninger. Forvent det ekstraordinære.
Din tilfredshed er sikret, da vi anerkender vigtigheden af, at vore bartendere er vores mest værdifulde aktiv og er derfor interesseret i konstant at uddanne dem, for derigennem at sikre vore høje standarder.
Vores bar set-up er lækkert og professionelt. Vi arbejder kun med spiritusprodukter af højeste standard. Vore juicer og frugt er altid lækker og frisk. Hjemmelavede frugtpuréer og specialsirup danner grundlag for enhver cocktail menu.
Vores mobile barer er smukt udfærdiget og fungerer perfekt som arbejdsstation for vore unikke bartendere. Vi har den dybeste respekt for dine ønsker og sætter en ære i at imødekomme dem...
Derfor...
Vores bartendere
Søger du det de bedste cocktail-bartendere bag baren til din næste fest? Alle vores bartendere er håndplukket blandt de mest toneangivende barer i København.
De er alle valgt ud fra deres personlighed, da vi mener, at den største succes opnås ved at kunne tilbyde bartendere med veludviklede sociale kompetencer og menneskelige kvaliteter. Derved er du sikret det optimale produkt.
Dine gæster forkæles af branchens kæledægger, fordi vi uddanner alle vore bartendere gennem et skræddersyet program, der sikrer, at alle kan arbejde hurtigt og effektivt bag enhver bar. Deres tekniske og faglige kundskaber er af en, for branchen, uanfægtet høj standard, da de alle har en professionel tilgang til faget som bartender.
Holdet bag vores bartendere
Ledelsesgruppen i
FLOÖID består af personer, der gennem de sidste 13 år har beskæftiget sig med cocktail- og barbranchen. Alle har vi arbejdet på de største natklubber, cocktail-barer og lounge-barer i Danmark såvel som udlandet – både som bartendere og barchefer.
Ledelsesgruppen har siden 2003 ejet og drevet én af de første og mest succesrige klassiske cocktail-barer i København – GILT på Nørrebro. Baren har fungeret som inspirationskilde og katalysator for cocktailbranchens positive udvikling.
Alle i ledelsesgruppen har arbejdet med uddannelsen af bartendere – både nationalt og internationalt. Dette betyder, at vi har tilegnet os et indgående indblik i fagets mange aspekter og perspektiver – både praktisk og teoretisk. Netop derfor kan vi tilbyde dig nogle af de dygtigste bartendere i branchen.
Vi har gennem det sidste årtusinde været beskæftiget med professionelle barløsninger og har i dette erhverv udarbejdet løsninger for alle segmenter – herunder modebranchen, festivalscenen, musikalske kæmpearrangementer, ferniseringer, release-partys, private cocktailfora, etc.
Få nogle af de bedste bartendere til at lave cocktails til din fest!
- Gør din næste fest til en uforglemmelig oplevelse
- Fang den unikke stemning fra en klassik cocktailbar
- Forkæl dine gæster med de friskeste og nyeste drinks fra den internationale cocktail-menu
Du undrer dig måske over, at der ikke står priser her på siden. Det er simpelthen fordi, at alle gæster og fester er forskellige.
For at give dig den allerbedste oplevelse og pris, vil vi hellere tage en personlig snak med dig, så vi i fællesskab finder ud af, hvordan vi giver dig og dine gæster den bedste aften.